fredag den 7. december 2012

Precious Stone; Ruby Crush


Jeg skal til julefrokost i aften, og så skulle der selvfølgelig ny lak på neglene. Jeg har længe sukket over denne lak, så da jeg sidst var i matas blev jeg simpelthen nødt til at købe denne (og den grå; diamond dust) med hjem. Og wauw, de er jo mindst lige så flotte på som de er i flasken! Denne røde julelak er helt klart med til at pifte mit sort outfit op!

søndag den 11. november 2012

Så lykkedes det endelig :)

Jeg er simpelthen overlykkelig :)
Endelig lykkedes watermarbling for mig - wohhhoooooo :D I skal selvfølgelig ikke snydes for resultatet.

Jeg mangler stadig de sidste 2 dage i vores music-challenge, jeg ved det godt. Mani'erne er faktisk lavet, jeg blev bare ramt af sygdom og travlhed, så jeg fik dem aldrig lagt op på bloggen. Jeg skal nok få indlæg lavet snarest muligt.

Til mit watermarbling projekt har jeg brugt følgende 2 lakker:

Essie - Mint candy apple
Essie - Bangle jangle

De flød bare perfekt sammen... det var virkelig en vild oplevelse at det endelig fungerede efter utallige mislykkede forsøg - mit trick var at jeg brugte købevand i stedet for det fra hanen ;)

On to the pictures ;)




Jeg kunne ikke modstå at pynte med glimmer - big mistake, de var meget pænere uden glimmer, men så ved jeg det til næste gang ;)

Det var et lille kort indlæg - jeg har travlt med at prøve mere marbling med andre farver ;)

Mette

torsdag den 8. november 2012

Carinas yndlingslakker: Pink

H&M - Pink, Wet n Wild - How I met your Magenta, OPI - If you moust, you moust, ELF - Mod Mauve

H&M's Pink er en rigtig, næsten neon, pink. Der er blå shimmer i som giver lakken det fineste skær, når lyset rammer rigtigt. Denne lak er indbegrebet af Barbie. Mere er der ikke at sige om den!

Wet n Wild' How I met your Magenta er endnu en pink som kræver sin opmærksomhed. Denne er dog ikke ligeså neon som den fra H&M. Når man ser på lakken i flasken, er der masser af guldshimmer i. Dette forsvinder dog lidt på neglen, men det giver stadig den pink farve en mere varm undertone - hvis det giver mening. Ulempen med lakken er at den skal ha' 3 lag for at dække helt. Heldigvis tørrer den på ingen tid, så det er hurtigt klaret!

OPI's If you moust, you moust er fra deres Minnie Mouse-kollektion som udkom tidligere på året. Det er en god blanding mellem pink og lyserød. Den er ikke for pangfarvet, men stadig lige tilpas pink. Udover det er der ingen shimmer eller lignende i denne lak. En sikker vinder i min samling!

ELF's Mod Mauve er en støvet rosa. Jeg indrømmer; den hører ikke rigtigt til her, men vidste ikke lige hvor jeg ellers skulle placere den. Så den røg med her! Det er som sagt en støvet rosa - der er ingen shimmer eller glitter i hvilket klæder den rigtig godt. Det havde overhovedet ikke været det samme hvis der var smidt alt muligt i. En god neutral farve, med et hint af lyserød, pink, rosa - hvad man nu vil kalde det ;-)

Pink favorit? - fortæl, fortæl, fortæl! :-)

tirsdag den 6. november 2012

Carinas yndlingslakker: Lyserød

Fra venstre: China Glaze - Light as Air, Barry M - Pink Silver Glitter, Deborah Lippmann - Candy Shop, Maybelline - Pearly Pink
China Glaze's Light as Air er en rigtig "baby-lyserød", altså pastel. Der er ingen shimmer eller lignende i og det gør den meget neutral - på trods af at den er lyserød. Den er nemlig så tilpas lys, at den ikke vækker for stor opsigt. En rigtig god basic, hvis jeg selv skal sige det :-)

Barry M's Pink Silver Glitter er (som navnet antyder) en glitterspækket lak. Det er nogle rødguld/sølv-glitterstykker blandet med nogle mindre pink/laksefarvede glitterstykker. Den skal ha' to lag for at dække helt og er derfor, efter min mening, for "kompakt" til at være en effektlak. Men den er nu også rigtig fin for sig selv - ingen grund til yderligere lak her!

Deborah Lippmann's Candy Shop er en af mine yndlingslakker - nogensinde! Når jeg har den på, så er der virkelig fest på neglene. Der er samme glitter i som i DL's Happy Birthday. Basen er her lyserød i stedet for gennemsigtig og det gør den lige lidt ekstra piget. Jeg bruger to lag - men det er mest for at få den lyserøde base til at dække helt, for der er glitter i massevis!

Maybelline's Pearly Pink er en af de første lakker jeg fik (så ja, den er lidt gammel - but still going strong!). Den er fyldt med shimmer og er en tilpas blanding af pink og lyserød, så der er ikke for meget "pang" over den. En elegant og feminin neglelak.

Smid endelig en kommentar med din lyserøde favorit-lak!
Det kan jo være jeg mangler lidt flere af den slags i min samling ;-)

søndag den 4. november 2012

Carinas yndlingslakker: Lilla

Fra venstre: China Glaze - Agent Lavender, Barry M - Prickly Pear, Revlon - Passionfruit, ELF - Plum

China Glaze's Agent Lavender er en lys lavendel. En blanding af grå, blå og lilla. På billedet ser den dog mest grå eller blå ud, men synes den skifter alt efter hvilken farve den er sat op imod. Mærkeligt.. Men denne er rigtig fin og forholdsvis neutral selvom det er en farvet lak.

Barry M's Prickly Pear er endnu en fra deres Gelly Hi Shine-kollektion. Denne er, ligesom den tidligere nævnte blå "Blueberry", næsten neon da den er vildt pigmenteret. Jeg vil helt klart anbefale den her hvis man er på jagt efter en lys lilla!

Revlon's Passionfruit er en duftlak som lugter af passionsfrugt (surprise, surprise). Den er en blanding af lilla og pink, men denne snyder på billedet da den hælder mere til lilla i virkeligheden. En rigtig fin lak, som er tæt på at være en one-coater.

ELF's Plum er bare en klassisk blommefarvet lak. En blanding mellem rød og lilla. Og igen snyder billedet da den er mere lilla end rød. Dette skifter dog også efter hvor mange lag man smider på. En god lak til efteråret og vinteren!

Fortæl mig endelig om dine lilla favorit-lakker!

fredag den 2. november 2012

Carinas yndlingslakker: Blå

Fra venstre: Barry M - Blueberry, Sally Hansen - Thinking of Blue, Barry M - Denim, ELF - Navy

Barry M's Blueberry er fra deres Gelly Hi Shine-kollektion hvor lakken ligner gele når den kommer på neglene. Og det gør den! Den skinner og behøver slet, slet ikke en top coat. Denne er en lys blå, med en snert af lilla og grå. Den er lys og pigmenteret, at den næsten er neon. Går man efter en stille og rolig blå, så skal man ikke bruge denne!

Sally Hansen's Thinking of Blue er en klassisk, mørk blå. Den ser utrolig sofistikeret ud på neglene og giver på en vis elegance til ens look. Jeg elsker i øvrigt børsten på denne lak. Den er flad og bred og gør det så nemt at lægge neglelak!

Barry M's Denim er en sindssygt flot one-coater. Det er en blå med en masse sølvshimmer i. Den er ikke mat når den tørrer, men den skinner heller ikke. Tror måske det er det man ville kalde satin finish. Jeg foretrækker den faktisk uden top coat!

ELF's Navy er en meget, meget mørk blå. Basen er sort og så er det mørkeblå shimmer i. Når den fanger lyset, er man ikke i tvivl om at den er mørkblå. Men selvom den oftest ser sort ud, så er det en af mine favoritter. Den passer bare til alt!

Hvilke blå lakker er dine favoritter? :-)

onsdag den 31. oktober 2012

Music Challenge dag 31 - Born to be Wild

Wraaauw! Born to be wild! Selvom dagens mani er begrænset inspireret af sangen, så syntes jeg at titlen er så  oplagt til en leopard mani.
Det er første gang at jeg prøver det! Og det blev  da ok.

Har brugt:
Models Own - Mushroom (grå)
Models Own sort artliner
Gosh - Holographic


de andre:

Kh lisa