Viser opslag med etiketten maybelline. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maybelline. Vis alle opslag

tirsdag den 6. november 2012

Carinas yndlingslakker: Lyserød

Fra venstre: China Glaze - Light as Air, Barry M - Pink Silver Glitter, Deborah Lippmann - Candy Shop, Maybelline - Pearly Pink
China Glaze's Light as Air er en rigtig "baby-lyserød", altså pastel. Der er ingen shimmer eller lignende i og det gør den meget neutral - på trods af at den er lyserød. Den er nemlig så tilpas lys, at den ikke vækker for stor opsigt. En rigtig god basic, hvis jeg selv skal sige det :-)

Barry M's Pink Silver Glitter er (som navnet antyder) en glitterspækket lak. Det er nogle rødguld/sølv-glitterstykker blandet med nogle mindre pink/laksefarvede glitterstykker. Den skal ha' to lag for at dække helt og er derfor, efter min mening, for "kompakt" til at være en effektlak. Men den er nu også rigtig fin for sig selv - ingen grund til yderligere lak her!

Deborah Lippmann's Candy Shop er en af mine yndlingslakker - nogensinde! Når jeg har den på, så er der virkelig fest på neglene. Der er samme glitter i som i DL's Happy Birthday. Basen er her lyserød i stedet for gennemsigtig og det gør den lige lidt ekstra piget. Jeg bruger to lag - men det er mest for at få den lyserøde base til at dække helt, for der er glitter i massevis!

Maybelline's Pearly Pink er en af de første lakker jeg fik (så ja, den er lidt gammel - but still going strong!). Den er fyldt med shimmer og er en tilpas blanding af pink og lyserød, så der er ikke for meget "pang" over den. En elegant og feminin neglelak.

Smid endelig en kommentar med din lyserøde favorit-lak!
Det kan jo være jeg mangler lidt flere af den slags i min samling ;-)

onsdag den 25. april 2012

Tutorial: Tuxedo-negle

På forhånd undskyld for den lidt ringe billedkvalitet. 
Lyset ville ikke som jeg ville! Værsgo at fortsætte :-)


Jeg har idag sammensat en lille tutorial på hvordan man laver min version af tuxedo-negle. Det er egentlig meget simpelt og kræver ikke så meget. Jeg bruger kun det udstyr jeg bruger fordi jeg har det, men det er absolut ikke noget man behøver fare ud at købe for at lave disse negle!
Det jeg brugte var;

"Striber" i sort, sort neglelak, hvid neglelak, dotting tool
- som ekstra kan man sætte sorte perler på som knapper.


Har man ikke en neglelak med den meget tynde pensel som jeg brugte, så kan det altså også lade sig gøre bare ved brug af neglelak med almindelig børste. Som dotting tool kan man i stedet bruge rosenpinde, tandstikker eller den ende på en hårnål hvor der sidder de der gummidutter. Her er hvordan man gør;

1. Neglen males solidt hvid. 2. Så afstribes et kryds hvor midten af krydset ligger ved spidsen af neglen.
3. De to "trekanter" farves med sort. 4. To trekanter tegnes ved siden af hinanden, så de danner en butterfly.
5. Så skal der laves knapper. 6. Det færdige resultat - her med perler (som ikke er til at se desværre).


Så simpelt er det at klæde ens negle fint på. Det er noget lettere end man lige tror. 
Jeg skal i hvert fald fremvise disse negle når jeg skal til konfirmation i weekenden. 
Er man ikke typen som normalt render rundt med negledesigns, så kan man jo starte ud med bare at lave det på ringfinger-neglen og så have resten af neglene enten sorte eller hvide - ja, hvilken som helst farve. 

Hvad synes I? Er det noget I kunne finde på at gå med?