tirsdag den 31. juli 2012

SWATCH: A-England Iseult

Forleden fik jeg endelig nogle A-England lakker hjem. Det var i forbindelse med at deres hjemmeside havde udsalg (kan man vist kalde det). Så de var til halv pris, OG gratis fragt - det siger man jo ikk nej til. Jeg har længe villet have nogle af dem, men syntes bare de har været for dyre. Ikke fordi 85 kr er så meget for en lak købt i DK, men når man er vant til at de udenlandske priser er meget lavere så føler jeg det er dyrt.

Farven: Hedder Iseult. Er en superfin lyserrød shimmer. På deres hjemmeside beskriver de den "delicate romantic pink with opalscent pearly reflection", hvilket vist dækker meget godt.

Påføring og dækning: Påføringen er super nem. Penslen er nem at arbejde med, og konsistensen er rigtig fin. Lækken er ikke dækkende. På billederne har jeg brugt 3 lag. Og man kan stadig se igennem lakken. Men at den ikke er dækkende, gør den perfekt til "sandwiches" (lak-glimmer-lak)

Holdbarhed of aftagning: Indtil videre har den rent faktisk holdt til en HEL arbejdsdag - det er ret utroligt for mig. Den er ikke begyndt at "chippe" endnu, selvom jeg har pakket varer ud, gravet efter småpenge i kassen, vasket hænder utallige gange, bagt småkager og slået neglene mod alt muligt. Jeg vælger at lade lakken blive på en dag mere og er spændt på hvor godt den holder. Da jeg afprøvede lakken med 2 lag forleden, var den fantastisk nem at tage af - i betragning af den har så meget shimmer. Jeg oplever normalt at shimmeren sætter sig på fingerne. Men det hele kom af i ét strøg.

Alt i alt et fantastisk førstehåndsindtryk af dette for mig nye mærke. Så selvom lakken skulle være købt til fuld pris, så ville den være alle pengene værd.
Udover denne fine lyselak, har jeg også købt Tristam - den laver jeg swatch på senere på ugen





KH Lisa.

2 kommentarer:

  1. Den ser rigtigt fin ud!
    Jeg har haft samme betænkeligheder som dig mht prisen, så jeg hoppede også på a-england-vognen da de holdt udsalg. Jeg glæder mig meget til at prøve mine nye lakker på :)

    SvarSlet